//Tidsmaskinen tager dig nu med på en tur tilbage til 1960erne, til de tider hvor det at være en enlig mor er forbundet med skam isolation og dårlige økonomi, mens den enlige far bliver mødt med vantro og beundring. Billedkunstneren Michael Brammer beretter om hvordan han blev kendt og berygtet, da han i 1994 dræber og udstopper nogle hundehvalpe som indgik i installationen love. Før som nu - byboerne har trang til lys luft og jord under neglene, og helst ikke for langt væk fra der hvor de bor. Tidsmaskinen dykker ned i en del af den danske folkesjæl og ser på kolonihavens historie fra spisekammer til stedet for afstresning.//