Marko har ingen slutning til sit skuespil og vil stoppe stykket, men Jens overtaler ham til at fortsætte. Det er et stykke som dels er bygget op over Markos eget liv, og det gør meget ondt da Tanja flytter. Markos indre dæmoner får ham til at tale med både Tanja og Eva i syn eller drømme, og det er altid bebrejdelser de kommer med. Det ender med Marko proklamerer dette er hans sidste forestilling. Men da kameraet kigger forbi et halvt år efter, er han igan med et nyt stykke. Tanja er endegyldigt flyttet og det passer Marko fint.